Henrik Ibsens skrifter

Det var mig en stor glæde og ikke mindre en overraskelse igår af ​Deres venlige brev at erfare at De allerede har ​oversættelsen færdig. Der er således al udsigt til at den vil kunne udkomme ​samtidigt med originalen, nemlig ved udgangen af denne eller i begyndelsen af næste måned.

Det har ikke været nogen let opgave at oversætte dette skuespil og jeg véd ikke nogen anden, end Dem, som kunde tænkes at sidde inde med alle betingelser for at løse opgaven fuldt ud tilfredsstillende. Der hører f. ex. en intim fortrolighed med det dansk-norske sprog til for at opfatte det usikre og ​seminaristisk halvdannede i Lyngstrands udtryksmåde eller det lette anstrøg af pædagogisk pedanteri, som nu og da giver sig tilkende i Arnholms yttringer og talevendinger. Og lignende finesser og vanskeligheder i sproglig henseende frembyder sig jo også for de øvrige personers vedkommende. Jeg er Dem derfor så usigelig takskyldig for at De selv har taget sagen i Deres kyndige hænder.

Deres elskværdige udtalelser om stykket var mig til stor glæde og beroligelse. Det har nemlig i denne tid været mig ​pinligt at tænke på at ​arkene således stykkevis blev Dem tilsendt med længere mellemrum og jeg har været bange for at denne tilegnelsesmåde kunde virke ugunstigt på Deres totalindtryk af arbejdet. Nu føler jeg mig imidlertid altså beroliget. –

Jeg véd ikke hvad De har gjort med begyndelsen af 2den akt, hvor Ballested i egenskab af ​fremmedfører taler gebrokkent tysk. Jeg antager imidlertid ​at dette er forandret til et lignende engelsk og at han så slår over i det franske. Dernæst er der udtrykkene ​«geburtsdag» og «fødselsdag». Det første ansés jo nu hos os for gammeldags og ikke god sprogbrug. Men da jeg ikke kan tænke mig at denne nuance skulde kunne gengives i oversættelse, så har De ​formodentlig ladet den falde, hvilket der jo ikke er det ringeste i vejen for.

Ordet ​«lugar» tror jeg nærmest kan oversættes med «Volks-Kajüte», «Mannschaftsraum» eller noget lignende. ​«Påmønstre» véd jeg ikke det rette tyske ord for. Men i ​den betræffende replik kan det undgåes ved anvendelse af ordet «anwerben», hvilket, så vidt mig bekendt, er det tyske sømandsudtryk for vort «forhyre». –

Kan ikke Ellidas parti besættes tilfredsstillende i ​ Schauspielhaus, så nærer jeg personlig ikke noget ønske om at få stykket indleveret til dette teater. Tvert imod ønsker jeg jo helst at stykket ​anbringes ved det teater, hvor det har størst udsigt til at få den bedste udførelse. ​ Direktor Lautenburg har i denne anledning tilskrevet mig ​et ​bevægeligt brev. Men jeg kender jo aldeles ikke de kunstneriske kræfter, han har at råde over. Måské vil han selv frafalde sit ønske som en umulighed når han har læst stykket.

​For resten gentager jeg min tidligere anmodning om at De vil råde og styre med det hele efter eget skøn. Jeg erklærer mig på forhånd enig i ethvert arrangement, som De måtte finde det hensigtsmæssigt at træffe.

Med de hjerteligste hilsener til Dem selv og til de gode tjenstvillige venner for øvrigt tegner jeg mig